Familien Schultz rejser til Japan
Så blev det tid til endnu en post til bloggen.
Der er ikke ikke længe tilbage til at vi rejser, og det føles som om, der stadig er meget der skal gøres inden vi kan rejse med god samvittighed. Jeg skal selv til Norge her d. 2, så jeg har ikke så meget tid tilbage til at købe de sidste gaver med til alle dem vi skal besøge. Jeg ville også meget gerne have lidt tid til at rydde op og pakke til turen til Norge og Japan, men det når jeg nok.
Ayana og jeg har lagt et program fyldt med spændende aktiviteter. Mange af dem ville nok ikke være noget som førstegangsbesøgende ville forsøge sig med, men jeg håber, at vores familie vil være interesseret i dem alligevel. Det er i hvert fald steder og ting som betyder noget for Ayana og jeg. Vi skal blandt andet se det universitet, hvor vi attenderede, samt på de lokale restauranter som vi altid besøger, når vi er der.
Vi skal også lidt ud af byen. Vi glæder os især til at besøge Ayanas far, men vi er også lidt bange for, hvordan det bliver for dem alle sammen at mødes. Det skal nok gå, det er vi ikke i tvivl om, og det skal også nok blive sjovt, men lidt akavethed kan vi nok ikke undgå. Ayana og jeg skal jo lidt være bindeleddet, og omend det giver os noget frihed til at oversætte meningerne, så betyder det også, at de andre har lidt mindre frihed da det hele skal gå igennem os. Jeg glæder mig i hvert fald til at skrive om de dage vi er der!
Der vil også være dage, hvor vi ikke har sat tid af til noget som helst. Jeg er personligt lidt bange for at spilde tiden, men jeg vil heller ikke løbe igennem alle 14 dage uden at give tiden til at stoppe og så de kan se sig omkring. Jeg tror, at det mest spændende for dem bliver bare at være der. At kunne gå ind i en butik eller i en park og se noget, som ellers kan har været tilgængeligt på film. Især det at gå på opdagelse i et supermarked, det var noget jeg selv syntes var helt vidunderligt.
Jeg glæder mig selvfølgelig til at kunne skrive om det hele, men jeg kan ikke love, at jeg kan uploade nye posts hver dag. Jeg regner nemlig ikke med, at tage min computer med, og der er desuden heller ikke WiFi i Ayanas mors lejlighed, så jeg kommer til at skrive fra min telefon, og kan kun uploade, hvis jeg finder noget WiFi ude i byen. Heldigvis er min tur ikke lige så "farlig" som min cykeltur, så hvis I ikke hører fra mig i nogle dage, så er det formentlig bare fordi jeg har det så sjovt, at jeg ikke har haft tid til at uploade vores oplevelser.
Ah, og jeg har glemt at fortælle, at vi nok får lidt svært ved at nå at skrive noget den første dag overhovedet. Vi ankommer ca. kl. 15.00 i Fukuoka, og derefter starter der et værre logistisk arbejde med at få min familie frem til deres lejlighed og os hen til Ayanas mors lejlighed, og så tror jeg også, at vi er godt trætte når vi endelig når frem. Heldigvis tager Ayana til Japan i forvejen, så kan hun planlægge at få os hentet og transporteret sikkert frem.
Jeg tænker, at det var det for nu. Hvis jeg har tiden, så kommer der nok en post eller to før vi tager af sted. Tak fordi du læste med!
Der er ikke ikke længe tilbage til at vi rejser, og det føles som om, der stadig er meget der skal gøres inden vi kan rejse med god samvittighed. Jeg skal selv til Norge her d. 2, så jeg har ikke så meget tid tilbage til at købe de sidste gaver med til alle dem vi skal besøge. Jeg ville også meget gerne have lidt tid til at rydde op og pakke til turen til Norge og Japan, men det når jeg nok.
Ayana og jeg har lagt et program fyldt med spændende aktiviteter. Mange af dem ville nok ikke være noget som førstegangsbesøgende ville forsøge sig med, men jeg håber, at vores familie vil være interesseret i dem alligevel. Det er i hvert fald steder og ting som betyder noget for Ayana og jeg. Vi skal blandt andet se det universitet, hvor vi attenderede, samt på de lokale restauranter som vi altid besøger, når vi er der.
Vi skal også lidt ud af byen. Vi glæder os især til at besøge Ayanas far, men vi er også lidt bange for, hvordan det bliver for dem alle sammen at mødes. Det skal nok gå, det er vi ikke i tvivl om, og det skal også nok blive sjovt, men lidt akavethed kan vi nok ikke undgå. Ayana og jeg skal jo lidt være bindeleddet, og omend det giver os noget frihed til at oversætte meningerne, så betyder det også, at de andre har lidt mindre frihed da det hele skal gå igennem os. Jeg glæder mig i hvert fald til at skrive om de dage vi er der!
Der vil også være dage, hvor vi ikke har sat tid af til noget som helst. Jeg er personligt lidt bange for at spilde tiden, men jeg vil heller ikke løbe igennem alle 14 dage uden at give tiden til at stoppe og så de kan se sig omkring. Jeg tror, at det mest spændende for dem bliver bare at være der. At kunne gå ind i en butik eller i en park og se noget, som ellers kan har været tilgængeligt på film. Især det at gå på opdagelse i et supermarked, det var noget jeg selv syntes var helt vidunderligt.
Jeg glæder mig selvfølgelig til at kunne skrive om det hele, men jeg kan ikke love, at jeg kan uploade nye posts hver dag. Jeg regner nemlig ikke med, at tage min computer med, og der er desuden heller ikke WiFi i Ayanas mors lejlighed, så jeg kommer til at skrive fra min telefon, og kan kun uploade, hvis jeg finder noget WiFi ude i byen. Heldigvis er min tur ikke lige så "farlig" som min cykeltur, så hvis I ikke hører fra mig i nogle dage, så er det formentlig bare fordi jeg har det så sjovt, at jeg ikke har haft tid til at uploade vores oplevelser.
Ah, og jeg har glemt at fortælle, at vi nok får lidt svært ved at nå at skrive noget den første dag overhovedet. Vi ankommer ca. kl. 15.00 i Fukuoka, og derefter starter der et værre logistisk arbejde med at få min familie frem til deres lejlighed og os hen til Ayanas mors lejlighed, og så tror jeg også, at vi er godt trætte når vi endelig når frem. Heldigvis tager Ayana til Japan i forvejen, så kan hun planlægge at få os hentet og transporteret sikkert frem.
Jeg tænker, at det var det for nu. Hvis jeg har tiden, så kommer der nok en post eller to før vi tager af sted. Tak fordi du læste med!
Dagens citat:“There was nothing I could say, so I said nothing.”
― Norwegian Wood
― Norwegian Wood