Monday, September 23, 2019

Dag 13 i Japan - Den sidste dag

Så kom den. Den sidste dag. Vi havde ingen rigtige.planer før klokken blev 16.00, men vi fik shoppet det sidste, og jeg købte mig et nyt ur.

Ayana og hendes mor fik vist også købt en del. Kl. 16.00 mødtes vi med de andre og gik op og spiste yakiniku. Japansk grillmad. Der blev selvfølgelig spist igennem.

Det var ret meget hvad den sidste dag gik på. I morgen skal vi tidligt op og ud i lufthavnen. Det bliver lidt besværligt, men det betyder også, at vi ankommer i CPH på et fornuftigt tidspunkt, så det er okay. Jeg glæder mig lidt til at komme hjem og slappe af, og jeg tror de andre har det pp samme måde. Selv Ayana har sagt, at hun synes det er lidt stresset i Japan.

Når vi kommer hjem går der lige lidt tid, så poster jeg en masse billeder. Og hvis man vil se flere, ja, så må jeg komme forbi en dag med resten.

I morgen bliver derfor nok sidste post jeg skriver i Japan.

- Husk at stoppe mens legen er god.

Sunday, September 22, 2019

Dag 12 i Japan - Tyfonen kommer!

Vi havde egentlig aftalt, at vi skulle ud og spise japansk grillmad i dag, hvilket forresten er min ynglingsspise i Japan.

Men på grund af tyfonen, så måtte vi aflyse... der var en risiko for, at togene ville holde op med at køre, og så ville vi måske være fanget inde i byen. Så om formiddagen tog vi ud og spiste en snack og købte lidt ind til om aftenen, og så blev vi ellers hjemme og så fjernsyn.

Det var meget hyggeligt, og det blæste også godt om aftenen, så det var nok meget godt at vi ikke tog chancen. Butikkerne inde i byen lukkede omkring kl. 15.00 alligevel.

På en måde glæder jeg mig til at komme hjem og slappe rigtigt af. Selv om det er sjovt at være tilbage i Japan, så bør vi jo sammen med Ayanas mor og hvis vi ikke er hjemme os hende, så er vi sammen med mine forældre og vise dem rundt. Der er ikke så meget tid, hvor jeg kan surfe nettet eller se fjernsyn, haha.

Men på den anden side, så kommer jeg til at savne travlheden, jeg kommer til at savne at handle ind kl. 23.00 om aftenen, alle mulighederne og selvfølgelig familie og venner herovre. Men sådan er det jo.

- Man ved ikke hvad man har før man mister det.

Saturday, September 21, 2019

Dag 11 i Japan - Momochi Strand og Seinan universitetet

I dag fik vi endelig tid til at tage hen til det område, hvor jeg var på udveksling.

Mikkel havde skrevet en besked, men da jeg ikke har noget Wi-Fi, så så jeg den først da jeg kom hen til shoppingcenteret vi har tæt på stationen. Jeg ventede ca. 10 minutter i centeret, hvor jeg tjekkede beskeder osv. Derefter gik jeg ned på stationen, og ved et tilfælde stod de også dernede. Det var ret heldigt!

Vi besluttede os for at tage ud ved kysten, det er der mit tidligere universitet ligger. Det var ikke så varmt, så det var ikke ulideligt at gå rundt.

Vi fik set universitetet, kollegiet og så gik vi ned på stranden. Japans højeste TV tårn stor dernede, hvis jeg husker rigtigt er det vist 230 m, eller noget. Der skulle vi op. Udsigten var god, trods det var lidt skyet. Bagefter tog vi på stranden og fik noget at drikke.

På vej tilbage fik vi en burger på en burgercafé jeg ofte besøgte. Derefter tog far og Mikkel hjem, og mor og Jesus tog med mig til Tenjin hvor vi stoppede lidt tøj.

Da jeg kom hjem den aften tog Ayanas mor mig ud for at spise aftensmad. Ayana var ude med hendes venner, så hun ville ikke komme hjem før morgenen efter.

Man kan godt mærke, at det er ved at være de sidste dage vi er her. Jeg kan ikke rigtig finde på flere ting, for tiden er ved at løbe fra os. Så de sidste par dage bliver shopping og god mad.

I morgen kommer tyfonen. Det er den 17. tyfon i år, og den snitter oige det nordlige Kyushu, og derved også Fukuoka. Jeg tror ikke, det bliver så slemt igen.

- Hvis man ikke har noget godt at sige, så er det ofte bedre at lade være.

Dag 10 i Japan - Tilbage i Fukuoka igen

Så går turen tilbage til Fukuoka. Vi startede ud med at spise morgenmad. Og der var selvfølgelig også buffet.

Som jeg skrev i den sidste post, så kommer der snart en tyfon ind over Kyushu, og det betyder, at vi kan forvente regn. Og ganske rigtigt begyndte det at regne. Det var ikke vildt eller voldsomt, men det bliver det formentligt søndag.
Nu må vi se.

Vi lavede en aftale med Ayanas mor om at min far og mor kørte med hende og kæresten med hjem. Det sparede dem en besværlig bustur og selvfølgelig også busbilletter.

Så vi fik dem pakket sammen i Ayanas mors kærestes bil, og så tog vi bussen til Tenjin. Der tog Mikkel og Jesus hjem, og Ayana og jeg tog ud for at spise aftensmad.

Det regnede det meste af dagen, og det gør selvfølgelig at temperaturen ligger omkring de 23, hvilket er en behagelig temperatur. Om aftenen bliver det meget køligere, men det er stadig okay vejr at være udenfor i.

I morgen har vi ikke rigtig lavet nogle planer, så jeg ved ikke, hvad vi kommer til at lave. Jeg synes, at tiden er gået hurtigt. Vi tager hjem tirsdag, så vores tid her er ved at være forbi. På den anden side glæder jeg mig til at komme hjem. Jeg ved, at tingene ikke har stået stille derhjemme.

-  'Life can only be understood backwards; but it must be lived forwards.'

Dag 9 i Japan - Nyt hotel og regnvejr

Så vi fik vist alle sammen sovet igennem, mor og far havde ordentlige senge, hvilket de nok har savnet lidt. Nok er det en fin lejlighed, men sengene er ikke meget værd.

Vi tog vist også alle sammen et sidste bad i de varme kilder, inden vi skulle af sted, men før det skulle vi lige have den overdådige morgenmad som serveres.

Vi var også lige en tur mere inde i byen og shoppe, og Ayanas far forkælede alle en smule, hvilket han virkelig ikke havde behøvet, men når han først starter, så er han ikke til at stoppe..

Og prikken over i'et var, at han kørte os videre til næste hotel vi skulle bo på. Det ligger ca. 1 time fra Yufuin, og det er et ret stort hotel. Der skulle vi også i de varme kilder, men fordi det er fælles, så kunne vi ikke tage min mor og far med fordi de har tatoveringer.

I stedet brugte de tiden sammen med Naomi og hendes kæreste. De var vist også inde og synge karaoke på et tidspunkt, så man kan vist roligt sige, at de havde deres lost in translation øjeblik.
Det skal lige siges, at de havde oversætter på telefonen, men jeg er sikker på, at det var sært alligevel, haha.

Vi andre spillede bowling og på arkademaskiner, og bagefter spillede vi 500 på værelset. Aftensmaden var buffet med alt muligt godt fra det kinesiske, japanske og amerikanske køkken. Det var meget fint, men selvføelkg kunne det ikke sammenlignes med det mad vi fik hos Ayanas far.

Selv om vi har været ude og rejse lidt uden for Fukuoka, og vi har været steder hvor alt næsten er blevet serveret for os, så tror jeg, at alle er godt trætte. Det bliver rart for dem at komme hjem til lejligheden, hvor de kan være sig selv.

Der kommer en tyfon her i weekenden, hvbilket begrænser vores aktiviteter en smule, men der er heldigvis en masse steder man kan gå og shoppe uden at blive forstyrret. Det kommer de næste dage nok til at gå med.

- Man kan ikke købe sig til alt.

Thursday, September 19, 2019

Dag 8 i Japan - Final Boss i Yufuin

Så kom dagen... I dag skal mine forældre møde Ayanas far. Det er noget Ayana og jeg har fået og tænkt på i lang tid.

Vi tager relativt tidligt af sted, vi skal med bussen, så først skal vi ind til byen. Vi kommer godt af sted og vi har ca. to timers kørsel foran os.

Turen går godt. Vi når frem til Yufuin station og bliver mødt af Ayanas far og hans kone. Det hele går stærkt og vi introducere hinanden og det hele når lige at blive lidt akavet, men da det kun var planen, at de skulle hente vores bagage til at starte med, så kører de hurtigt igen.

Vi skal nemlig ind i midtbyen for at kigge på de mange butikker. Yufuin er en meget kendt by for de varme kilder, og der er derfor også mange butikker for turisterne. Hvis man skulle lave en optælling, så kommer der nok en del flere koreaner og kineser til sammen end der er japanere, eller det er i hvert fald ens fornemmelse når man går igennem gaderne. Måske kun en fornemmelse, men de fylder også lidt mere i billedet.

Efter vi har gået rundt i halvanden time bliver vi hentet af nogen fra hotellet. Vi bliver kørt derhen og nu er det tid til at tjekke ind.
Vi går rundt og ser vores værelser og alle er vist meget overraskede over, hvad det er for et sted de er havnet. De har selvfølgelig set billeder på forhånd, men det er svært at tage billeder der er gode nok til at vise, hvor meget der er kælet for detaljerne.

Intet er tilfældigt, alt er valgt med omtanke og de har sikkert forberedt sig en del mere til netop dette besøg. Mikkel spiser ikke alt, og Jesus spiser ikke oksekød. Så vi var meget spændte på, hvordan det hele skulle foregå.

Men inden da skulle vi altså lige i de varme kilder. Jeg tror, at alle kunne lide kilderne, men det var kun en lille del af alt det luksus vi skulle opleve.

Kl. 17.00, ca. en time efter vi var ankommet, kom Ayanas halvsøskende hjem fra børnehave. Den ældste kunne godt genkende Ayana, men den yngste kunne ikke, så der var lige en tilvænningsperiode.

Vi gav dem gaver, og jeg er sikker på, at de blev glade for dem.
Vi samlede os alle i vores værelse, og ventede der indtil vi skulle have mad.

Kl. 18.30 samlede vi os nede ved indgangen til restauranten. Ayanas far har selv bygget den del af hotellet, og alt er lige i hans stil. Hele konceptet er en drages hule, og alt fra materiale til udsmykning er gennemført.

Vi sætter os ved en bar. Disken er lavet af træ, og vi har frit udsyn til alt hvad han laver. Rundt omkring er der billeder eller figurer af drager, uden at det bliver alt for meget dog. Det hele er meget smagfuldt.

Vi snakker lidt før maden begynder at blive lavet foran os. Da han starter på det første stykke sushi kan man mærke atmosfæren ændrer sig. Alle bliver stille og fokuserer kun på hænderne der bevæger sig. Hvis man sad i rummet, så var det tydeligt, at vi overværede noget helt specielt. Og mon ikke han har følt det samme. For bare 1 år siden havde han nok ikke troet, at han skulle servere sushi for min familie i hans nye restaurant.

Der blev serveret mange retter efter dette. Med så meget mad, at min familie ikke vidste, hvad der skulle gøre, tror jeg.
De smagte lidt af det meste, og hvis der var noget jeg gerne ville have, så spiste jeg det de ikke spiste... så der var ikke så meget madspild igen.

I Japan er det ikke uhøfligt ikke at spise op. Tværtimod viser man, at der var nok mad. Men jeg efterlader altså ikke mad, og slet ikke god mad som vi fik her.
Jeg overdriver ikke når jeg skriver, at vi fik mere end 10 retter. Og der var unge  der gik sulte hjem.

Ayanas far har nok været nervøs. Det vigtigste for ham var at alle gik derfra med en oplevelse af noget japansk, og det tror jeg nok lige at alle fik.
Der blev serveret rigtig meget mad, og når jeg får uploadet billeder, så skal man næsten se dem, for de er flotte nok i sig selv, men jeg kan garantere, at de er endnu lækre at opleve.

Efter maden sad vi og snakkede lidt. Ayana søskende kom ind og sagde hej og de lavede en masse ballade, hvilket var god underholdning. Bagefter snakken med mine forældre, tog de tilbage på værelserne og Ayana og jeg blev og talte med hendes far.

Efter det fik vi også tilbage og tog et sidste bad i de varme kilder før vi også gik til køjs. Det var en meget lang dag, og alle var sikkert mere nervøse end de har været i lang tid. Jeg synes, at det var en god oplevelse, og jeg håber, at både mine forældre og Ayanas far tænker det samme.

Det har i hvert fald været turen hernede værd, at både hendes mor og far kunne mødes med mine forældre, og jeg håber, at det ikke er sidste gang. Vi har inviteret dem begge til Danmark, så må vi se, hvem der kommer først af sted, haha.

Til denne dag har jeg 1000 flere indtryk, som desværre ikke kommer med. Men Jeg husker nok denne dag i laaaang tid endnu.

- If you love life, don't waste time, for time is what life is made up of.

Dag 7 i Japan - Flere templer!

I dag blev planen lavet om. Vi blev enige om, at vi ville tage til Dazaifu, en gammel tempelby der ligger i forlængelse af Fukuoka. Så den var ikke så langt væk. Tager man til Fukuoka, så skal man næsten også til Dazaifu.

Vi tog relativt tidlig af sted, men der var stadig mange turister. Da vi kom frem gik vi forbi alle butikkerne, da vi ville komme tilbage igen efter templerne.

Jeg har været der et par gange, men de andre var glade for det! Vi gik også en tur op i skoven, hvilket var dejligt. Vi fladt i snak med nogle japaner der stod med min mor og røg, det er svært ikke at skille sig ud, når man går rundt med hele sin familie. Jeg er sikker på, at Ayana er lidt flov nogle gange, men sådan er det, haha.

Efter Dazaifu tog vi i parken hvor min mor og jeg var i går. Vi havde købt en masse brød som vi spiste i parken, det var lækkert. Vi gik rundt i en time og så på karper og skildpadder.

Efter det tog vi på kattecafé. Der er mange forskellige caféer med katte i Japan, denne her havde katte, som ingen andre ville have. Der var ikke noget galt med kattene, de var søde og levede godt der. Hvis man ville, så kunne man få dem med hjem gratis.

Derefter tog Mikkel og Jesus hjem, og Ayana tog ud for at handle ind inden hun skulle byen med hendes venner. Jeg gik lidt rundt og tog hjem til Ayanas mor, og så gik vi ud og spiste Yakiniku.

Det var en god dag med en masse at lave. I morgen skal vi til Yufuin for at besøge Ayanas far. Det bliver vildt spændende, og sikkert også lidt akavet.

- Ingen kan lære at svømme på land.

Tuesday, September 17, 2019

Dag 6 i Japan - Sushi og lange gåture

Den 6. dag i Japan var en rolig dag. Ayana og jeg kom hjem hen af formiddagen, og Ayana begyndte at gøre sig klar til at tage ud med hendes venner.

Jeg mødtes med de andre ved shoppingcentret, og så spiste vi sushi. Det skal vi også have hos Ayanas far, men jeg ville gerne have at de prøvede noget i Japan før vi tog dertil, så har de noget at sammenligne med.

Efter sushi tog Mikkel, Jesus og far hjem til lejligheden. Mor og jeg tog toget ind til byen. Vi tog til Tenjin og gik hele vejen til parken Oohorikoen. Det et en flot park, og Fukuokas største. Vejen dertil er fyldt med træer, små caféen og spøjse butikker.

Da vi kom til parken gik vi igennem den, og da vi kom ud på den anden side, tog vi toget tilbage til deres lejlighed.
Så tog mor, far og jeg ud for at spise. Vi fik dybstegt krabbe og rejer og en masse små retter ved siden af.
Heldigvis kunne de godt lide det. Bagefter tog vi hjem.

Selv om vi ikke lavede så meget, så fik vi alligevel gået en del. Forhåbentlig er de friske til i morgen, hvor vi har en del planer.

- Jo hurtigere du går, jo hurtigere kommer du frem.

Sunday, September 15, 2019

Dag 5 i Japan - Hviledag

I dag blev vi enige om, at mine forældre skulle have en pause, og de besluttede sig vist nok for at gøre lejligheden rent.
Jeg startede dagen med at tage ud til mit universitet, for min tidligere underviser bor i nærheden. 

Jeg tilbragte en del timer hos hende, og vi snakkede om vind og vejr og alt i mellem. Jeg kan godt lide at besøge folk jeg havde noget med at gøre, da jeg var på udveksling. Jeg tror, det betyder meget for dem, og det giver bare god mening. 

Efterfølgende tog jeg til Tenjin, hvor jeg skulle mødes med Ayana, Mikkel, Jesus og to af mine venner. Den ene var en del forsinket, så vi tog ind i den arkade vi havde aftalt før hun kom, men der opdagede vi noget forfærdeligt! Det viser sig ,at systemet havde ændret siden vi var her sidst. Det var vi rigtig kede af, vi fandt ud af, at vi kunne tage til en anden arkade, som også var en del større. Det var egentlig den vi gerne ville have været i til at starte med, men planerne havde ændret sig, og nu var vi jo så nødt til. 

Vi tog derhen og prøvede en masse ting, badminton, tennis, forskellige spil, rulleskøjter osv. Det var en god dag. Bagefter tog vi ud og spise på en restaurant og derefter tog de andre hjem. Ayana og jeg tog til Tenjin for at handle, selv om klokken var omkring 23:00. Nu sidder vi på en netcafe og spiser snacks. Vi missede desværre det sidste tog, men det gør nok, vi er jo på ferie. 

I morgen er der ikke noget plan, men mon ikke vi finder på noget. Ayana skal desværre noget hele dagen. 

Jeg håber, at mine forældre er blevet friske igen. De skal være klar til når vi tager til Yufuin! 

Jeg ville stadig ønske, at jeg kunne sende nogle billeder med, men det er meget besværligt, når man ikke har fast internetforbindelse, så jeg håber, I kan vente derhjemme. 

- “Time is the longest distance between two places.”

Saturday, September 14, 2019

Dag 4 i Japan - Templer og festival

I dag tog vi til den store Hojoya festival! Men det kommer jeg lige tilbage til.

Ayana skulle vi mødes med kl. 17.00 ved Hakata station. Hun skulle nemlig vente på en obi, det bånd der sidder rundt om yukataen, som ville komme med posten.

Så vi tog af sted til Hakata og Tenjin for at se på butikker. Vi fandt nogle ting, men desværre kunne vi ikke en yukata til Jesus.

Vi brugte en del tid på at finde forskellige ting i butikkerne, og da klokken blev 16.30 begyndte vi så småt at tage mod Hakata, der skulle vi jo mødes med Ayana og hendes mor.

Da vi nåede frem var der stadig lidt tid, men jeg ringede og spurgte, hvor langt de var. De blev forsinket, og tog derudover ikke til Hakata, men Tenjin.. der var vi jo lige kommet fra.

Det kan godt være, at det næste der skete ikke havde været nødvendigt, men det var nu engang det der skete, og da det hele endte godt, så kan jeg kun se tilbage på det som en god historie, haha.

Jeg fik fat i en taxi og sendte mine forældre, Mikkel og Jesus i forvejen. Jeg fortælle chaufføren, at han skulle sætte dem af ved stationen. Hvad jeg fik fortalt var, at der var to stationer, så jeg sagde den tættest på templet.

Det skulle vise sig at være lettere sagt end gjort... Jeg selv.ville så tage toget til Tenjin og så derfra videre til festivalen.
Jeg fortalte Ayana, at hun skulle kede efter mine forældre.

Jeg stod nede på stationen og var lidt nervøs ved situationen, jeg havde nemlig ikke særlig meget strøm tilbage, og selv hvis jeg havde, så er vi alle afhængige af Wi-Fi, og det er der sådan set nok af, men man skal vide, hvor man finder det og hvordan man tilslutter sig.

Da toget ankom var jeg alligevel glad for, at de ikke var taget med. Der kunne ikke have været en passager mere med toget.
Ca. 500.000 mennesker tager til festivalen hvert år, og det er en del. For selv om det er et stort område, så er det altså ikke stort nok.

Da jeg kom frem til festivalen begyndte jeg lede efter dem alle sammen. Jeg gik til den næste station oh tjekkede alle udgangene og jeg fandt dem heldigvis ved den sidste.. Ayana og Naomi var der også.

Vi fik til templet, bad en bøn, spiste mad og så lidt videre rundt omkring før vi tog hjem. Og en i dag blev en lang dag, så i morgen holder mor og far en lille pause mens Mikkel, Jesus, Ayana og to af mine venner tager til arkaden.

Det er stadig varmt her i Fukuoka, og de har lovet solskin hver dag, så det bliver spændende at se, om de vender sig til det.

Det varer heller ikke længe, så skal de møde Ayanas far. Det bliver spændende!

- I'm not put in this world to live up to your expectations just as you're not out in this world to live up to mine.

Dag 3 i Japan - så kom vi endelig til storbyen

En klog mand sagde engang: "... man skal huske at gemme det man skriver, eller uploade det med det samme, ellers forsvinder det.."
- en klog mand

Posten fra den tredje dag i Japan blev desværre ikke uploadet til tiden. Og da jeg så ville poste den i dag, fandt jeg ud af, at jeg ikke havde gemt den, så I får lige et kort resumé.

Vi startede dagen med at underholde Naomis venner, de skulle hjem senere den dag, så der var en masse ting vi lige skulle nå.

Derefter tog vi hen til en restaurant i nærheden af mine forældres lejlighed og spiste frokost med dem. De var meget glade for den tid de havde haft sammen med os, og jeg håber, det har været en oplevelse for livet.

Efter vi havde sagt farvel tog vi ud og handle, og derefter ind til byen.
Mange mennesker, mange butikker, mange muligheder. Og mennesker.

For første gang oplevede de det mylder der kan være i storbyen, og jeg er sikker på, at det gjorde indtryk. Vi tog i en arkade, som i Japan stadig lever i bedste velgående.

Her spillede vi nogle spil, og ja... far vandt i Mario Kart... Den historie skal vi nok høre længe på. Men nok om det, haha.

Efter det tog mor, far, Mikkel og Jesus hjem. Ayana og jeg gik ud og spiste sushi og derefter tog vi i onsen. Dette var første gang Ayana og jeg har været rigtig alene her i Japan, så vi fik snakket om alt det der var hændt siden hun rejste.

Det nåede at blive endnu en lang dag, men vi har nydt den meget.

Jeg ved ikke, hvordan de andre har det med Japan, men jeg håber de føler, at de får noget ud af turen.

Posten til i morgen er kommet ud med denne, så hvis man kan klare det, så kan man læse videre på næste side.

- En omvej er nogle gange den eneste vej, hvis man ikke ved, hvor man skal hen.

Thursday, September 12, 2019

1 og 2 dag i Japan. Og det er varmt.

Så ankom vi endelig til Japan, det var en lang tur, men efter næsten 20 timer på farten ankom vi endelig til det sted, hvor min familie skal bo de næste 2 uger.

Det var en okay tur, men uanset hvor behageligt man kan gøre det for sig selv, så er det stadig lang tid at rejse. Vi skulle skifte lufthavn i Tokyo, og jeg tror det gik op for dem, hvor varmt det er i Japan om sommeren.

Det hele gik forholdsvist problemfrit og vi nåede som sagt lejligheden. Det er en fin lejlighed og den kan heldigvis køles ned af aircondition.

Efter vi ankom tog vi ud for at handle lidt ind, selv om lejligheden er udstyret med det meste. Ayana og jeg tog hjem til hendes mor derefter, og så kom vi tilbage med en masse mad fra supermarkedet, hvilket vi ikke havde behøvet, men når Naomi først starter, så er der svært at stoppe hende.

Imens havde Naomis kæreste hentet Naomis venner i lufthavnen. De havde en masse mad med, og det var utrolig lækkert. De havde også håber med, og vi gav dem gaver.

Vi kom sent i seng og næste dag mødtes kl. 10.00 og tog i akvarium og en dyrepark.
I aften skal vi ud og spise kylling på spyd. Det bliver godt!

Vi ved ikke, hvad planen bliver i morgen, men jeg tror, det skal være en stille dag, vi har fået meget i dag, og jeg kan se, at vi alle er trætte.

Jeg tror, jeg venter med billederne til den sidste post, jeg får ikke taget så mange billeder med min telefon, så det giver ikke rigtig mening at bruge mine, men Ayana og min mor tager mange billeder, så når vi kommer hjem beder jeg dem om at give mig dem til bloggen.

- gode ting kommer til den der venter

Thursday, August 29, 2019

Familien Schultz rejser til Japan


Så blev det tid til endnu en post til bloggen.

Der er ikke ikke længe tilbage til at vi rejser, og det føles som om, der stadig er meget der skal gøres inden vi kan rejse med god samvittighed. Jeg skal selv til Norge her d. 2, så jeg har ikke så meget tid tilbage til at købe de sidste gaver med til alle dem vi skal besøge. Jeg ville også meget gerne have lidt tid til at rydde op og pakke til turen til Norge og Japan, men det når jeg nok. 


Ayana og jeg har lagt et program fyldt med spændende aktiviteter. Mange af dem ville nok ikke være noget som førstegangsbesøgende ville forsøge sig med, men jeg håber, at vores familie vil være interesseret i dem alligevel. Det er i hvert fald steder og ting som betyder noget for Ayana og jeg. Vi skal blandt andet se det universitet, hvor vi attenderede, samt på de lokale restauranter som vi altid besøger, når vi er der.

Vi skal også lidt ud af byen. Vi glæder os især til at besøge Ayanas far, men vi er også lidt bange for, hvordan det bliver for dem alle sammen at mødes. Det skal nok gå, det er vi ikke i tvivl om, og det skal også nok blive sjovt, men lidt akavethed kan vi nok ikke undgå. Ayana og jeg skal jo lidt være bindeleddet, og omend det giver os noget frihed til at oversætte meningerne, så betyder det også, at de andre har lidt mindre frihed da det hele skal gå igennem os. Jeg glæder mig i hvert fald til at skrive om de dage vi er der! 


Der vil også være dage, hvor vi ikke har sat tid af til noget som helst. Jeg er personligt lidt bange for at spilde tiden, men jeg vil heller ikke løbe igennem alle 14 dage uden at give tiden til at stoppe og så de kan se sig omkring. Jeg tror, at det mest spændende for dem bliver bare at være der. At kunne gå ind i en butik eller i en park og se noget, som ellers kan har været tilgængeligt på film. Især det at gå på opdagelse i et supermarked, det var noget jeg selv syntes var helt vidunderligt. 

Jeg glæder mig selvfølgelig til at kunne skrive om det hele, men jeg kan ikke love, at jeg kan uploade nye posts hver dag. Jeg regner nemlig ikke med, at tage min computer med, og der er desuden heller ikke WiFi i Ayanas mors lejlighed, så jeg kommer til at skrive fra min telefon, og kan kun uploade, hvis jeg finder noget WiFi ude i byen. Heldigvis er min tur ikke lige så "farlig" som min cykeltur, så hvis I ikke hører fra mig i nogle dage, så er det formentlig bare fordi jeg har det så sjovt, at jeg ikke har haft tid til at uploade vores oplevelser. 

Ah, og jeg har glemt at fortælle, at vi nok får lidt svært ved at nå at skrive noget den første dag overhovedet. Vi ankommer ca. kl. 15.00 i Fukuoka, og derefter starter der et værre logistisk arbejde med at få min familie frem til deres lejlighed og os hen til Ayanas mors lejlighed, og så tror jeg også, at vi er godt trætte når vi endelig når frem. Heldigvis tager Ayana til Japan i forvejen, så kan hun planlægge at få os hentet og transporteret sikkert frem. 

Jeg tænker, at det var det for nu. Hvis jeg har tiden, så kommer der nok en post eller to før vi tager af sted. Tak fordi du læste med! 

Dagens citat:“There was nothing I could say, so I said nothing.” 
― Haruki Murakami, Norwegian Wood

12 dage tilbage!  



Monday, March 11, 2019

Planlægning af tur

Familien Schultz rejser til Japan


Så fik vi endelig planlagt at tage til Japan. Det er ikke fordi vi har snakket meget om det, men grundet omstændighederne, ja så lå det jo lidt i kortene, at vi en dag ville tage til den opgående sols rige. Vi er 6 personer der tager af sted, Mikkel og Jesus, mor og far og Ayana og jeg selv.  

Vi har fået booket billetter med SAS, så mor og far ikke skal slæbes igennem det jeg normalt oplever når jeg tager til Japan, nemlig at sidde og vente i timevis i et par forskellige lufthavne før jeg når min destination. På den måde er det lidt en luksustur for mig. 

Derudover bookede vi en lejlighed i går. Den håber jeg, vi bliver glade for. Det var igennem Airbnb, og meget anderledes end hvad jeg først havde kigget på. Den først lejlighed jeg fandt blev desværre noget dyrere fordi jeg ventede forlænge med at booke den, men det var måske held i uheld, for hvis jeg havde booket den, så ville vi have ca. 45 minutter fra hinanden, og så ville de bo lige midt i Hakata, som er centrum i Fukuoka. Det er der ikke noget galt med, men det gør mig mere tryg, at vi mødes inden vi begiver os ud på eventyr. 

Det skal jeg måske lige forklare; lejligheden vi har booket til Mikkel, Jesus, mor og far er kun til dem, Ayana og jeg sover hos Ayanas mor. Det gør det hele lidt nemmere, da det er svært at finde lejligheder til en ordentlig pris for 6 mennesker, men jeg tror også, at Ayanas mor har savnet os, så det er nok meget godt. 

Det er så langt vi er nået i planlægningen lige nu, jeg regner med at begynde at opdatere bloggen når vi nærmere os september, medmindre jeg får behov for det tidligere selvfølgelig. 

Jeg ved ikke, hvor mange billeder jeg får uploaded, det må vi lige se på, hvis jeg husker rigtigt, så var der nogle problemer med blogspot sidste gang, men jeg vil gøre et forsøg.

Ellers er det meningen, at jeg vil opdatere den efter hver dag, så dem der skulle have lyst kan følge med i, hvad jeg udsætter min familie for når de endelig træder ind i den verden jeg selv er så forundret over. Det bliver forhåbentlig et minde for livet.

Tak fordi I har læst så langt i dag, jeg fortsætter en tradition fra min cykelblog med et citat for dagen. 

Dagens citat:“A goal without a plan is just a wish.” ― Antoine de Saint-Exupéry, writer and pioneering aviator

September 2019 I can't wait!