Thursday, September 19, 2019

Dag 7 i Japan - Flere templer!

I dag blev planen lavet om. Vi blev enige om, at vi ville tage til Dazaifu, en gammel tempelby der ligger i forlængelse af Fukuoka. Så den var ikke så langt væk. Tager man til Fukuoka, så skal man næsten også til Dazaifu.

Vi tog relativt tidlig af sted, men der var stadig mange turister. Da vi kom frem gik vi forbi alle butikkerne, da vi ville komme tilbage igen efter templerne.

Jeg har været der et par gange, men de andre var glade for det! Vi gik også en tur op i skoven, hvilket var dejligt. Vi fladt i snak med nogle japaner der stod med min mor og røg, det er svært ikke at skille sig ud, når man går rundt med hele sin familie. Jeg er sikker på, at Ayana er lidt flov nogle gange, men sådan er det, haha.

Efter Dazaifu tog vi i parken hvor min mor og jeg var i går. Vi havde købt en masse brød som vi spiste i parken, det var lækkert. Vi gik rundt i en time og så på karper og skildpadder.

Efter det tog vi på kattecafé. Der er mange forskellige caféer med katte i Japan, denne her havde katte, som ingen andre ville have. Der var ikke noget galt med kattene, de var søde og levede godt der. Hvis man ville, så kunne man få dem med hjem gratis.

Derefter tog Mikkel og Jesus hjem, og Ayana tog ud for at handle ind inden hun skulle byen med hendes venner. Jeg gik lidt rundt og tog hjem til Ayanas mor, og så gik vi ud og spiste Yakiniku.

Det var en god dag med en masse at lave. I morgen skal vi til Yufuin for at besøge Ayanas far. Det bliver vildt spændende, og sikkert også lidt akavet.

- Ingen kan lære at svømme på land.

Tuesday, September 17, 2019

Dag 6 i Japan - Sushi og lange gåture

Den 6. dag i Japan var en rolig dag. Ayana og jeg kom hjem hen af formiddagen, og Ayana begyndte at gøre sig klar til at tage ud med hendes venner.

Jeg mødtes med de andre ved shoppingcentret, og så spiste vi sushi. Det skal vi også have hos Ayanas far, men jeg ville gerne have at de prøvede noget i Japan før vi tog dertil, så har de noget at sammenligne med.

Efter sushi tog Mikkel, Jesus og far hjem til lejligheden. Mor og jeg tog toget ind til byen. Vi tog til Tenjin og gik hele vejen til parken Oohorikoen. Det et en flot park, og Fukuokas største. Vejen dertil er fyldt med træer, små caféen og spøjse butikker.

Da vi kom til parken gik vi igennem den, og da vi kom ud på den anden side, tog vi toget tilbage til deres lejlighed.
Så tog mor, far og jeg ud for at spise. Vi fik dybstegt krabbe og rejer og en masse små retter ved siden af.
Heldigvis kunne de godt lide det. Bagefter tog vi hjem.

Selv om vi ikke lavede så meget, så fik vi alligevel gået en del. Forhåbentlig er de friske til i morgen, hvor vi har en del planer.

- Jo hurtigere du går, jo hurtigere kommer du frem.

Sunday, September 15, 2019

Dag 5 i Japan - Hviledag

I dag blev vi enige om, at mine forældre skulle have en pause, og de besluttede sig vist nok for at gøre lejligheden rent.
Jeg startede dagen med at tage ud til mit universitet, for min tidligere underviser bor i nærheden. 

Jeg tilbragte en del timer hos hende, og vi snakkede om vind og vejr og alt i mellem. Jeg kan godt lide at besøge folk jeg havde noget med at gøre, da jeg var på udveksling. Jeg tror, det betyder meget for dem, og det giver bare god mening. 

Efterfølgende tog jeg til Tenjin, hvor jeg skulle mødes med Ayana, Mikkel, Jesus og to af mine venner. Den ene var en del forsinket, så vi tog ind i den arkade vi havde aftalt før hun kom, men der opdagede vi noget forfærdeligt! Det viser sig ,at systemet havde ændret siden vi var her sidst. Det var vi rigtig kede af, vi fandt ud af, at vi kunne tage til en anden arkade, som også var en del større. Det var egentlig den vi gerne ville have været i til at starte med, men planerne havde ændret sig, og nu var vi jo så nødt til. 

Vi tog derhen og prøvede en masse ting, badminton, tennis, forskellige spil, rulleskøjter osv. Det var en god dag. Bagefter tog vi ud og spise på en restaurant og derefter tog de andre hjem. Ayana og jeg tog til Tenjin for at handle, selv om klokken var omkring 23:00. Nu sidder vi på en netcafe og spiser snacks. Vi missede desværre det sidste tog, men det gør nok, vi er jo på ferie. 

I morgen er der ikke noget plan, men mon ikke vi finder på noget. Ayana skal desværre noget hele dagen. 

Jeg håber, at mine forældre er blevet friske igen. De skal være klar til når vi tager til Yufuin! 

Jeg ville stadig ønske, at jeg kunne sende nogle billeder med, men det er meget besværligt, når man ikke har fast internetforbindelse, så jeg håber, I kan vente derhjemme. 

- “Time is the longest distance between two places.”

Saturday, September 14, 2019

Dag 4 i Japan - Templer og festival

I dag tog vi til den store Hojoya festival! Men det kommer jeg lige tilbage til.

Ayana skulle vi mødes med kl. 17.00 ved Hakata station. Hun skulle nemlig vente på en obi, det bånd der sidder rundt om yukataen, som ville komme med posten.

Så vi tog af sted til Hakata og Tenjin for at se på butikker. Vi fandt nogle ting, men desværre kunne vi ikke en yukata til Jesus.

Vi brugte en del tid på at finde forskellige ting i butikkerne, og da klokken blev 16.30 begyndte vi så småt at tage mod Hakata, der skulle vi jo mødes med Ayana og hendes mor.

Da vi nåede frem var der stadig lidt tid, men jeg ringede og spurgte, hvor langt de var. De blev forsinket, og tog derudover ikke til Hakata, men Tenjin.. der var vi jo lige kommet fra.

Det kan godt være, at det næste der skete ikke havde været nødvendigt, men det var nu engang det der skete, og da det hele endte godt, så kan jeg kun se tilbage på det som en god historie, haha.

Jeg fik fat i en taxi og sendte mine forældre, Mikkel og Jesus i forvejen. Jeg fortælle chaufføren, at han skulle sætte dem af ved stationen. Hvad jeg fik fortalt var, at der var to stationer, så jeg sagde den tættest på templet.

Det skulle vise sig at være lettere sagt end gjort... Jeg selv.ville så tage toget til Tenjin og så derfra videre til festivalen.
Jeg fortalte Ayana, at hun skulle kede efter mine forældre.

Jeg stod nede på stationen og var lidt nervøs ved situationen, jeg havde nemlig ikke særlig meget strøm tilbage, og selv hvis jeg havde, så er vi alle afhængige af Wi-Fi, og det er der sådan set nok af, men man skal vide, hvor man finder det og hvordan man tilslutter sig.

Da toget ankom var jeg alligevel glad for, at de ikke var taget med. Der kunne ikke have været en passager mere med toget.
Ca. 500.000 mennesker tager til festivalen hvert år, og det er en del. For selv om det er et stort område, så er det altså ikke stort nok.

Da jeg kom frem til festivalen begyndte jeg lede efter dem alle sammen. Jeg gik til den næste station oh tjekkede alle udgangene og jeg fandt dem heldigvis ved den sidste.. Ayana og Naomi var der også.

Vi fik til templet, bad en bøn, spiste mad og så lidt videre rundt omkring før vi tog hjem. Og en i dag blev en lang dag, så i morgen holder mor og far en lille pause mens Mikkel, Jesus, Ayana og to af mine venner tager til arkaden.

Det er stadig varmt her i Fukuoka, og de har lovet solskin hver dag, så det bliver spændende at se, om de vender sig til det.

Det varer heller ikke længe, så skal de møde Ayanas far. Det bliver spændende!

- I'm not put in this world to live up to your expectations just as you're not out in this world to live up to mine.

Dag 3 i Japan - så kom vi endelig til storbyen

En klog mand sagde engang: "... man skal huske at gemme det man skriver, eller uploade det med det samme, ellers forsvinder det.."
- en klog mand

Posten fra den tredje dag i Japan blev desværre ikke uploadet til tiden. Og da jeg så ville poste den i dag, fandt jeg ud af, at jeg ikke havde gemt den, så I får lige et kort resumé.

Vi startede dagen med at underholde Naomis venner, de skulle hjem senere den dag, så der var en masse ting vi lige skulle nå.

Derefter tog vi hen til en restaurant i nærheden af mine forældres lejlighed og spiste frokost med dem. De var meget glade for den tid de havde haft sammen med os, og jeg håber, det har været en oplevelse for livet.

Efter vi havde sagt farvel tog vi ud og handle, og derefter ind til byen.
Mange mennesker, mange butikker, mange muligheder. Og mennesker.

For første gang oplevede de det mylder der kan være i storbyen, og jeg er sikker på, at det gjorde indtryk. Vi tog i en arkade, som i Japan stadig lever i bedste velgående.

Her spillede vi nogle spil, og ja... far vandt i Mario Kart... Den historie skal vi nok høre længe på. Men nok om det, haha.

Efter det tog mor, far, Mikkel og Jesus hjem. Ayana og jeg gik ud og spiste sushi og derefter tog vi i onsen. Dette var første gang Ayana og jeg har været rigtig alene her i Japan, så vi fik snakket om alt det der var hændt siden hun rejste.

Det nåede at blive endnu en lang dag, men vi har nydt den meget.

Jeg ved ikke, hvordan de andre har det med Japan, men jeg håber de føler, at de får noget ud af turen.

Posten til i morgen er kommet ud med denne, så hvis man kan klare det, så kan man læse videre på næste side.

- En omvej er nogle gange den eneste vej, hvis man ikke ved, hvor man skal hen.

Thursday, September 12, 2019

1 og 2 dag i Japan. Og det er varmt.

Så ankom vi endelig til Japan, det var en lang tur, men efter næsten 20 timer på farten ankom vi endelig til det sted, hvor min familie skal bo de næste 2 uger.

Det var en okay tur, men uanset hvor behageligt man kan gøre det for sig selv, så er det stadig lang tid at rejse. Vi skulle skifte lufthavn i Tokyo, og jeg tror det gik op for dem, hvor varmt det er i Japan om sommeren.

Det hele gik forholdsvist problemfrit og vi nåede som sagt lejligheden. Det er en fin lejlighed og den kan heldigvis køles ned af aircondition.

Efter vi ankom tog vi ud for at handle lidt ind, selv om lejligheden er udstyret med det meste. Ayana og jeg tog hjem til hendes mor derefter, og så kom vi tilbage med en masse mad fra supermarkedet, hvilket vi ikke havde behøvet, men når Naomi først starter, så er der svært at stoppe hende.

Imens havde Naomis kæreste hentet Naomis venner i lufthavnen. De havde en masse mad med, og det var utrolig lækkert. De havde også håber med, og vi gav dem gaver.

Vi kom sent i seng og næste dag mødtes kl. 10.00 og tog i akvarium og en dyrepark.
I aften skal vi ud og spise kylling på spyd. Det bliver godt!

Vi ved ikke, hvad planen bliver i morgen, men jeg tror, det skal være en stille dag, vi har fået meget i dag, og jeg kan se, at vi alle er trætte.

Jeg tror, jeg venter med billederne til den sidste post, jeg får ikke taget så mange billeder med min telefon, så det giver ikke rigtig mening at bruge mine, men Ayana og min mor tager mange billeder, så når vi kommer hjem beder jeg dem om at give mig dem til bloggen.

- gode ting kommer til den der venter

Thursday, August 29, 2019

Familien Schultz rejser til Japan


Så blev det tid til endnu en post til bloggen.

Der er ikke ikke længe tilbage til at vi rejser, og det føles som om, der stadig er meget der skal gøres inden vi kan rejse med god samvittighed. Jeg skal selv til Norge her d. 2, så jeg har ikke så meget tid tilbage til at købe de sidste gaver med til alle dem vi skal besøge. Jeg ville også meget gerne have lidt tid til at rydde op og pakke til turen til Norge og Japan, men det når jeg nok. 


Ayana og jeg har lagt et program fyldt med spændende aktiviteter. Mange af dem ville nok ikke være noget som førstegangsbesøgende ville forsøge sig med, men jeg håber, at vores familie vil være interesseret i dem alligevel. Det er i hvert fald steder og ting som betyder noget for Ayana og jeg. Vi skal blandt andet se det universitet, hvor vi attenderede, samt på de lokale restauranter som vi altid besøger, når vi er der.

Vi skal også lidt ud af byen. Vi glæder os især til at besøge Ayanas far, men vi er også lidt bange for, hvordan det bliver for dem alle sammen at mødes. Det skal nok gå, det er vi ikke i tvivl om, og det skal også nok blive sjovt, men lidt akavethed kan vi nok ikke undgå. Ayana og jeg skal jo lidt være bindeleddet, og omend det giver os noget frihed til at oversætte meningerne, så betyder det også, at de andre har lidt mindre frihed da det hele skal gå igennem os. Jeg glæder mig i hvert fald til at skrive om de dage vi er der! 


Der vil også være dage, hvor vi ikke har sat tid af til noget som helst. Jeg er personligt lidt bange for at spilde tiden, men jeg vil heller ikke løbe igennem alle 14 dage uden at give tiden til at stoppe og så de kan se sig omkring. Jeg tror, at det mest spændende for dem bliver bare at være der. At kunne gå ind i en butik eller i en park og se noget, som ellers kan har været tilgængeligt på film. Især det at gå på opdagelse i et supermarked, det var noget jeg selv syntes var helt vidunderligt. 

Jeg glæder mig selvfølgelig til at kunne skrive om det hele, men jeg kan ikke love, at jeg kan uploade nye posts hver dag. Jeg regner nemlig ikke med, at tage min computer med, og der er desuden heller ikke WiFi i Ayanas mors lejlighed, så jeg kommer til at skrive fra min telefon, og kan kun uploade, hvis jeg finder noget WiFi ude i byen. Heldigvis er min tur ikke lige så "farlig" som min cykeltur, så hvis I ikke hører fra mig i nogle dage, så er det formentlig bare fordi jeg har det så sjovt, at jeg ikke har haft tid til at uploade vores oplevelser. 

Ah, og jeg har glemt at fortælle, at vi nok får lidt svært ved at nå at skrive noget den første dag overhovedet. Vi ankommer ca. kl. 15.00 i Fukuoka, og derefter starter der et værre logistisk arbejde med at få min familie frem til deres lejlighed og os hen til Ayanas mors lejlighed, og så tror jeg også, at vi er godt trætte når vi endelig når frem. Heldigvis tager Ayana til Japan i forvejen, så kan hun planlægge at få os hentet og transporteret sikkert frem. 

Jeg tænker, at det var det for nu. Hvis jeg har tiden, så kommer der nok en post eller to før vi tager af sted. Tak fordi du læste med! 

Dagens citat:“There was nothing I could say, so I said nothing.” 
― Haruki Murakami, Norwegian Wood

12 dage tilbage!